Min pårørende har brug for lidt hjælp

Hvad du skal gøre for at pleje din pårørende og give ham/hende tilstrækkelig støtte, afhænger af din pårørendes fysiske tilstand.
 
Hvis din pårørende kan bevæge sig omkring på egen hånd og udfører sine daglige rutiner selv eller med kun lidt hjælp, så er dette afsnit for dig. Her kan du få praktiske tip om, hvordan du yder din pårørende den bedst mulige støtte.

Opfordre til god hygiejne

Personlig hygiejne er en vigtig daglig rutine. Din pårørende kan måske sørge for sin daglige personlige hygiejne uden din hjælp eller med kun lidt assistance. Det er godt, hvis det er tilfældet. Prøv at motivere din pårørende til at holde fast i denne rutine, så længe som muligt. Du kan blot tjekke en gang imellem, om han/hun har brug for hjælp.

Ældre hud har brug for særlig pleje

Du har sikkert lagt mærke til, at vores hud også bliver ældre med årene. Den bliver skrøbelig. Derfor har ældre mennesker brug for en særlig hygiejnerutine – én, der er designet til deres sarte hud. Det er især tilfældet, hvis de oplever , da urin og afføring kan irritere og skade deres hud. Skånsom afvaskning og beskyttelse er med til at forhindre hudirritation og infektion. Derfor er det godt, hvis din pårørende følger en hygiejnerutine, der er tilpasset ældres sarte hud. Det vil hjælpe din pårørende med at føle sig ren, godt tilpas, forfrisket og sund – hvilket alt sammen kan øge selvtilliden. 
 
Vi anbefaler tre trin ved pleje af ældre hud: Vask, Genopbyggelse og Beskyttelse. Du kan læse mere om vores produkter, der er designet til sart, ældre hud under Intimpleje og kropsvask.

Inkontinensprodukter

Hvis din pårørende selv kan tage tøj på, kan han/hun sikkert også klare brugen af inkontinensprodukter. Især hvis din pårørende bruger et letanvendeligt produkt som engangsunderbukser. TENA Pants er ligeså lette at tage på som almindelige . De hjælper din pårørende med at forblive uafhængig og bevare sin værdighed. Samtidig yder de pålidelig beskyttelse mod lækager.  
 
Brug TENA produktvælger til at finde det rigtige inkontinensprodukt med en passende sugeevne til din pårørende. 
 
Se TENA produkter for at læse mere om TENA produktsortimentet.

Hjælp din pårørende med at forblive tryg og aktiv

Selvom din pårørende er ret uafhængig og ikke har brug for ret meget hjælp, er det stadig vigtigt at huske, at ældre menneskers knogler er skrøbelige. Selv et lille uheld eller fald kan medføre en skade og forhindre dem i at bevæge sig omkring. Så for at hjælpe din pårørende med at forebygge skader kan du hjælpe ved at gøre dit/din pårørendes hjem så sikkert som muligt at bevæge sig rundt i.

Hjælp din pårørende med kost og væskeindtag

Din pårørende er måske tilbøjelig til at drikke mindre, fordi han/hun tror, at jo mere han/hun drikker, jo hyppigere skal han/hun på toilettet. Det kan imidlertid gøre urinen mere koncentreret, hvis man drikker mindre og det kan medføre øgede helbredsrisici. Så prøv at opmuntre din pårørende til at drikke som normalt, når han/hun er tørstig. 
 
Du kan også støtte din pårørende i at spise en god og næringsrig kost, ved at I spiser sammen. Måltider handler dog om andet end bare næring. Det er også et tidspunkt til at hygge sig og snakke, udveksle historier og grine sammen. Du kan for eksempel invitere andre familiemedlemmer og venner til at spise sammen med jer. Socialt samvær hjælper med at få din pårørende til at føle, at forbindelsen holdes ved lige. 

Holde forbindelsen til andre ved lige

Selv når vi bliver ældre, vil vi gerne holdes i hånden, kærtegnes på ryggen eller få en varm omfavnelse. Det bliver endnu vigtigere, hvis vi tilbringer det meste af tiden alene. 
 
Erfarne plejere siger, at bare det at foretage sig små ting sammen – tilsyneladende trivielle aktiviteter – kan være et lyspunkt i den ældres hverdag.

Find andre til at støtte dig

Erfarne plejere anbefaler at finde andre til at hjælpe dig med at passe din pårørende. Det kan være familiemedlemmer, venner eller professionelle plejere. Sørg for at være åben om din situation og bede om hjælp når du har behov for det.