Om Alzheimers sygdom

Alzheimers sygdom (AD) er en neurodegenerativ sygdom, der langsomt og progressivt ødelægger hjerneceller. Det er den mest almindelige form for demens og berører 60-65 % af personer med demens. Sygdommen har fået navn efter den tyske neurolog Aloïs Alzheimer, som i 1907 første gang beskrev symptomerne samt hjernens neuropatologiske funktioner, som f.eks. amyloidplak og forviklinger i hjernen. AD påvirker hukommelse og kognitiv funktion, som kan føre til forvirring, humørændringer og desorientering med hensyn til tid og sted. Man kan ikke blive smittet eller smitte andre.

 

Diagnosen AD gives hyppigst til personer over 65 år, selvom den mere sjældne form for Alzheimers sygdom med tidlig indtræden kan forekomme hos meget yngre mennesker.

 

Tidlige symptomer som hukommelsesproblemer og delvist tab af visse kognitive evner kan blive overset i starten, både af den berørte person og af dennes pårørende. Efterhånden som sygdommen skrider frem, bliver symptomerne imidlertid mere mærkbare og kan gribe ind i hverdagen. Praktiske problemer med dagligdags opgaver som f.eks. påklædning, vask og toiletbesøg bliver gradvist mere og mere udtalte. Til sidst vil en person med AD sandsynligvis blive mere afhængig af andres hjælp til disse opgaver.

AD forårsager en generel svækkelse af helbredet og er dødelig. Den mest almindelige dødsårsag er lungebetændelse, fordi immunsystemet svækkes og personen taber sig, efterhånden som sygdommen skrider frem, hvilket øger risikoen for hals- og lungeinfektioner.

 

På nuværende tidspunkt er AD uhelbredelig, men der forskes intenst i sygdommen rundt om i hele verden.

Hukommelsestab, Apraxia-Aphasia-Agnosia, kommunikation, personlighedsændringer, adfærds- og fysiske ændringer er alle kendetegn ved Alzheimers sygdom. 

 

Læs mere på Alzheimer-europe.org.