Martins historie

Jeg aner ikke, hvornår det begyndte. Jeg må ubevidst have fornægtet det i nogen tid. Tanken strejfede mig overhovedet ikke. Og da den gjorde, fornægtede jeg det stadig. Inkontinens? Helt ærligt! Det sker kun for gamle mænd, og jeg er ikke gammel.

 

I starten brugte jeg bare toiletpapir i underbukserne. Det var kun nogle få dråber, så jeg kunne klare det, indtil næste gang, jeg gik på toilettet. Men efter noget tid begyndte jeg at bruge min kones trusseindlæg. De var selvklæbende og blev på plads i underbukserne, men de kunne ikke absorbere ret meget. Og jeg var bekymret for lugten. 

 

Situationen gjorde mig mere og mere selvbevidst, og det gik ud over min selvtillid. Jeg begyndte at trække mig tilbage fra min kone. Jeg sørgede for, at vi gik i seng på forskellige tidspunkter. Sex var udelukket.

 

Jeg fandt endelig modet til at fortælle hende det. Og det ændrede alting. Men ikke på den måde, jeg havde forestillet mig. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet. Måske ville hun ikke længere se mig som en mand, men det første, hun sagde, var, at hun var lettet over, at jeg ikke havde en affære! Ha! Er det ikke bare fantastisk? Dette har faktisk bragt os tættere på hinanden. At have en person at tale med gjorde hele forskellen.

 

Hun overtalte mig til at se en læge, som undersøgte mig og testede mig for prostatakræft. Negativ. Han anbefalede motion og blæretræning, og han anbefalede nogle beskyttelsesprodukter, som er særligt designet til mænd. Nu har jeg en pakke i skabet, og de er helt sikkert mere komfortable end min kones trusseindlæg. Jeg ville ønske, jeg ikke havde ventet så længe med at fortælle min kone det, men bedre sent end aldrig. Det var en enorm lettelse at fortælle hende det. Jeg indså, at jeg ikke havde noget at være flov over, og at der er mange løsninger på inkontinens.